AT VÆRE NABO
At være eller blive nabo til vindmøller eller en solcellepark kan være en omvæltning.. Ikke mindst for øjet, der kigger på det. Måske er man flyttet på landet for at få udsynet til markerne, eller måske er man vokset op med, at landskabet ligger som det gør.
Men skal vi leve op til vores nationale klimaambition om at øge produktionen af den vedvarende energi med en faktor fire, så kommer vi ikke udenom, at der vil ske forandringer i landskabet. Noget vil fortsat være landbrugsjord, men andet vil blive udpeget som natur og endnu andre arealer vil blive brugt til vedvarende energi.
Et solcelleanlæg kan vi ikke gøre usynligt, men gennem beplantning vi kan gøre alt hvad vi kan, for at det ikke bemærkes mere end højst nødvendigt. Vi synes også det er rimeligt, at lokalsamfundet får del i det overskud, der måtte være fra salget af den vedvarende energi.
Energigårdene bidrager både til lokalsamfundet gennem kommunens grønne pulje, og ved at uddele en del af det årlige overskud til en lokal forening som et frivilligt bidrag.
PROCES
Nedenstående er en vejledende guide til procesforløbet, når vi etablerer vedvarende energiparker:
Energigårdene afholder borgermøde, hvor projektet fremlægges
Kommunal behandling af projektet
Offentlig høring såfremt projektet bliver sat i gang politisk
Fastsættelse af kompensation til nære naboer
Kommunal beslutning om projektets gennemførsel
Naboinddragelse (såfremt projektet godkendes)
Opførsel af beplantning og anlæg
Drift af energigården
Årlige åbne energigårde og bidrag til lokal forening
NYTTEHAVER & BIODIVERSITET
Når man etablerer solceller på et landareal, så vil der være en mindre del, der ikke egner sig til opsætning af paneler. Det går normalt under betegnelsen restareal, men vi vil langt hellere kalde det for nytteareal.
En nytteareal er et sted i forlængelse af energiparken, hvor vi anlægger en have, der skal kunne bruges af hele lokalsamfundet. Her bliver der plantet træer, bær- og frugtbuske, og opstillet borde og bænke til brug for en picnic og samvær.
I selve solcelleparken arbejder vi aktivt på at skabe betingelser, der kan højne biodiversiteten. Du tænker måske, at sådan en række paneler da ikke kan gøre noget godt for biodiversiteten, men det kan de faktisk.
I modsætning til marker, som typisk består af monokultur, der gødes og høstes jævnligt, så får planterne under solpanelerne lov at passe sig selv, og over tid giver det grobund for øget biodiversitet - altså levevilkår for insekter, larver, sommerfugle og lignende, som vi ellers er godt i gang med at udrydde. Adskillige studier har vist, at solcelleparker øger biodiversiteten
Endeligt har både luft- og vandmiljø godt af, at vi holder pause fra gødningen og gyllespredningen. Det er muligt, at en solcellepark aldrig vinder nogen skønhedspris, men så kan den så meget andet.
GRØN PULJE & OVERSKUDSDELING
Allerede ved tilslutningen til elnettet betaler Energigårdene et bidrag til den grønne pulje. Den grønne pulje er en kommunal pulje, der kan søges af lokale foreninger til brug for lokale initiativer.
Ud over den grønne pulje, der er et engangsbeløb, ønsker Energigårdene at bidrage kontinuerligt til lokalsamfundet gennem overskudsdeling, der går til det lokale foreningsliv. Udlodningen sker årligt under forudsætning af, at der er et overskud at dele af. Vi synes det er rimeligt, at et afkast også kommer lokalsamfundet til gode.